Om mig

Vanesa behandler zoneterapi

Mit navn er Vanesa, og jeg byder dig velkommen til Vazone. I februar 2018 har jeg åbnet klinik i hjertet af København på Strøget tæt ved Illums Bolighus.

Jeg er RAB zoneterapeut fra Den Danske Zoneterapeutskole i Herlev (DDZ). RAB (Registreret Alternativ Behandler) betyder, at du kan få tilskud til zoneterapibehandlinger hos mig, hvis du har en sundhedsforsikring, og du har fået en lægelig stillet diagnose. Samtidigt sikrer det dig, at jeg opfylder de lovmæssige faglige og uddannelsesmæssige krav, der stilles til denne titel.

På zoneterapiuddannelsen har jeg studeret traditionel kinesisk medicin, 5-elementslære, meridianlære, orientalsk ansigtsdiagnose, psykologi, kost, vitamin- og minerallære, biopati, anatomi/fysiologi og patologi. Alt dette giver mig redskaber til at give dig en holistisk behandling, hvor jeg medregner forskellige aspekter af symptomer og livsstil i behandlingen, så jeg kan hjælpe dig på den bedst mulige måde.

Udover at være RAB zoneterapeut tilbyder jeg også access bars behandlinger til dig, der ønsker at koble af fra en stresset hverdag og til dig, der ønsker mere ro i krop og sind. Jeg tilbyder desuden kombinerede behandlinger med zoneterapi og massage til dig, som gerne vil af med spændinger og affaldsstoffer i kroppen.

Når jeg ikke er i klinikken på Amagertorv, så er jeg hos i HK Hovedstaden og FOA ugentligt, hvor jeg giver de ansatte zoneterapi og massage.

Jeg har mange års erfaring fra helsebranchen, hvor jeg har fået en dybdegående viden om ernæring, kosttilskud og urter. Naturlig plantebaseret kost er desuden min store passion, og jeg har stor interesse for sund forebyggende livsstil og en holistisk tilgang til helbredelse af livsstilssygdomme.

Jeg har en stor forståelse af kroppens opbygning, funktion og sygdomme. Dette giver mig kompetence til at give dig den bedste vejledning om helse og sund livsstil.

“Lad din mad være din medicin” – Hippokrates